I Danmark varer hornfiskesæsonen fra cirka midt i april, den topper i maj og slutter i midten af juni. De store stimer i denne periode betyder, at der er kamp om føden, og derfor bider hornfiskene også ganske nemt på krogen.
Af samme årsag er hornfisken en god fisk for begyndere eller for børn og unge. Fiskene bider nemt på krogen, der er mange af dem, og selvom de er hurtige, er de relativt nemme at trække i land.
Du kan kende hornfisken på dens lange næb og aflange krop. Hornfisken kaldes også for ”minisværdfisk”. Derudover er fisken også kendt for dens grønne ben.
Du skal bruge:
En pind
En snor
En klemme
Et stykke spegepølse
En tokrone
En spand med vand
Bind tøjklemmen og tokronen fast i snorens ene ende og pinden i den anden. Sæt spegepølsen fast i klemme, og så er du klar! Krabberne griber fast i klemmen for at få spegepølsen, og så er de lige til at fiske op i spanden.
Husk selvfølgelig at behandle dyrene ordentligt og sætte dem ud igen bagefter.
Svampesæsonen går normalt fra august til oktober, men er meget afhængig af vejret. Et godt svampeår er, når vi har en lun og fugtig sensommer.
Den mest kendte og velsmagende rørhat er Karl Johan. Den kan man kende på den brune hat og den solide stok, der øverst har et fint netagtigt mønster. Den ligner lidt den øverste halvdel af en hjemmebagt bolle. Rørene er fra starten hvide og bliver med tiden gule til gulgrønne. Den kan forveksles med galderørhat, som ikke er giftig, men som smager så bittert, at den er uspiselig. Galderørhat har grovere net på stokken og hvide til lyserøde rørmundinger.
Det er vigtigt kun at indtage spiselige svampe. Hvis du er i tvivl, så lad dem være. Brug kun friske svampe til madlavning, og sørg altid for at gennemstege eller gennemkoge de vilde svampe. Spis dem ikke rå.
Svampe absorberer tungmetaller, så undgå at plukke svampe tæt på trafikerede veje eller industri.
Du har garanteret allerede mødt den, den bevingede og ganske nærgående bille. Der er nemlig rigtig mange af dem i Dragør om sommeren, og de kan nemt forstyrre en aftengåtur på strandengene med deres anmassende natur. De kan opfattes som aggressive og farlige, fordi de flyver tæt på (og direkte ind i) dig, men i virkeligheden er de harmløse og helt ufarlige. De har bare ingen sans for din privatsfære.
Oldenborrerne lever det meste af tiden under jorden, men de sværmer ved skumringstid. Du oplever dem typisk fra april til juni. De findes i hele landet, men der er flest af dem her på de østlige egne.
Hvert fjerde år er oldenborreår
Selvom du ikke behøver at være bange for oldenborren, så har den gennem tiden været en ganske frygtet bille. Larverne ødelagde landbrugets afgrøder ved at gnave i rødder og rodfrugter. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet betalte staten et beløb per indsamlet bille og larve for at bekæmpe skadedyrene.
Hvert fjerde år siger man, at det er oldenborreår, fordi oldenborrens livscyklus varer fire år. Hvis der var mange oldenborrer et år, ville der blive lagt mange æg, og først efter fire år ville oldenborreæggene være klar til at sværme som voksne biller. I dag er billerne knap så talrige som tidligere.
Ramsløgsæsonen er fra marts til juli, men varierer afhængigt af vejret. Ramsløg kaldes også for nordens hvidløg. Du kan spise både bladene, knopperne, blomsterne og løgene, hvis du vil. De grønne blade smager kraftigst af løg, men kan mildnes lidt af en tur i ovnen. Blomsterne er lidt mildere og er dekorative i en salat eller som pynt.
Rig på C-vitamin
Ramsløg er rig på C-vitamin og indeholder helt op mod 20-40 gange så meget C-vitamin som citroner. C-vitaminer styrker kroppens immunforsvar og hjælper med at beskytte mod virus og bakterier.
Pas på liljekonvallen
Hvis du ikke er opmærksom, kan du ramsløgene forveksles med den giftige liljekonval. Men frygt ej! Er du bekendt med forskellene, er det faktisk ganske nemt at se, hvad der er hvad.