Maritimt Hus ligger på Dragør Havn lige ved Dragør Fort. Bygningen rummer den blå grejbank, som alle lærere og pædagoger har nøglebrik til. I den blå grejbank finder man blandt andet fiskestænger, net, trækvogn, fiskestænger, bestemmeduge, SUP-boards, kanoer, kajakker og meget mere.
Det maritime hus bliver brugt til undervisning i Friluftsskolen, fritidshold efter skole og hverdagsture med klubberne. UngDragør har desuden en motorbåd i Dragør Havn, der bruges til undervisning på vandet, sælsafari, udflugter langs kysten, certificeringer til speedbådskort og meget mere.
Udenpå Maritimt Hus er der en klatrevæg, som alle kan benytte, en quiz, taljetræk og udlån af spande og fiskenet for alle.